Om foreningen
Boligforeningens historie
På initiativ af arkitekten Herluf Refer, blev boligforeningen Dalgashus stiftet i 1921, og året efter begyndte man opførelsen af en beboelsesejendom ud mod Dalgas Boulevard. Grundstenen til denne bygning blev nedlagt den 1. juni 1922, og bygningen stod færdig til indflytning 22. november 1923.
I fortsættelse af ovennævnte opførte man Dalgashus 2. og 3. afdeling, det nuværende Boligforeningen Dalgas.
Grundstensnedlæggelsen
Udgravningen til vor boligforeningens ejendom blev påbegyndt den 15. november 1922, og grundstensnedlæggelsen fandt sted den 22. februar 1923, under overværelse af bl.a. repræsentanter fra stat og kommune. Indenrigsminister Krag skulle have lagt den første sten, men da han var blevet forhindret, blev denne lagt af kontorchef Bülow fra indenrigsministeriet. Den anden sten blev lagt af borgmester Godskesen, Frederiksberg’s daværende borgmester, efter hvem Samfunds Allé senere blev omdøbt til Borgmester Godskesens Plads. Grunden, matrikel 27an (senere udmatrikuleret som 27dk), blev erhvervet fra Frederiksberg kommune i henhold til købekontrakt af 26. januar 1923 for kr. 178.248. Grunden er på 4453,8 m2, og det bebyggede areal er 1753,4 m2 svarende til etageareal på 8767 m2.
Herluf Refer
Byggeriet er tegnet af tidligere nævnte arkitekt Herluf Refer, og blev opført med støtte fra såvel stat som kommune, der hver ydede kr. 130.000 i direkte tilskud. Sidstenævnte betingede sig dog, at den del af købesummen for grunden, som endnu ikke var betalt (kr. 118.768) blev modregnet i tilskuddet. Herudover blev der ydet et statslån på kr. 200.000, som Frederiksberg kommune kautionerede for. Den samlede anskaffelsessum for ejendommen incl. grunden androg kr. 1.369.446.
Som følge af de ydede tilskud, blev der på ejendommen den 27. marts 1925 tinglyst en deklaration, i henhold til hvilken et udvalg (i 1932 ændret til Frederiksberg kommunalbestyrelse) skal godkende bl.a. lejeforhøjelser for foreningens lejligheder, salg af ejendommen, dennes parceller eller andele, ligesom Frederiksberg kommune i følge deklarationen har forkøbsret til den samlede ejendom, såfremt den udbydes til salg.
Første generalforsamling
Foreningens første generalforsamling fandt sted den 26. marts 1922 i Frederiksberg Selskabslokaler, hvor man gennemgik byggesagen, og godkendte tegningerne. Samtidig blev foreningens første vedtægter vedtaget, og den første bestyrelse valgt. Den efterfølgende generalforsamling, der allerede blev afholdt den 3. december samme år, var hovedsagelig en orientering til interessenterne om byggesagen. På denne generalforsamling blev der fra flere udtrykt ønske om, at der blev indlagt centralvarme i bygningen, ligesom det var sket i første afdeling. Der blev etableret fælles varmtvandsforsyning.
Opvarmning skete ved hjælp af kul, senere olie og til sidst fjernvarme. I 1994 blev der i forbindelse med en tilskudsordning installeret centralvarme.
Navnet "Dalgashus"
Et af de første problemer, som opstod for den nye forening, var dens navn, idet den første afdeling mente, den havde eneret til navnet “Dalgashus”. Uoverensstemmelsen med første afdeling blev dog bilagt på et fællesmøde den 8. marts 1923, hvor vor boligforening ændrede navn til “Boligforeningen Dalgas”. Vi beholdt retten til at kalde bygningen “Dalgashus”, samt retten til at have navnet placeret på foreningens bygning. På samme møde blev der bl.a. også indgået aftale om at vor boligforening skulle have et vederlag på kr. 12.000 for første afdelings færdselsret over vor grund og gennem vor port ud til Joakim Larsens Vej. Den indgåede aftale blev bekræftet på foreningens generalforsamling den 18. november 1923, samtidig vedtog man nye vedtægter for foreningen, som nu var i drift.
Byggeriet blev, bl.a. som følge af strejke blandt håndværkerne, ikke rettidigt færdig, hvilket medførte uoverensstemmelser mellem arkitekten og foreningens bestyrelse, som ikke mente opfølgningen fra arkitektens side havde været stram nok. Resultatet blev, at foreningens administration blev overtaget af bestyrelsen, hvilket også havde været kommunens mening fra starten.
Ejendommen
Foreningen består af 79 andele samt viceværtens funktionærlejlighed.
På hver side af porten lå der tidligere butikker. I nr. 12 har der været købmandsforretning, og senere blev butikken udlejet til et firma, der lavede teaterbelysning. I 1977 blev butikken omdannet til andelslejlighed, efter det havde vist sig umuligt at udleje butikken. Butiksgulvet blev hævet til stue niveau, døren ud mod porten blev muret til og der blev isat nyt vindue.
Butikken i nr. 14 var (is)mejeri fra husets opførelse til 1982, hvor de daværende indehavere gik på pension efter at have drevet butikken i mange år. Herefter blev butikken omdannet til andelslejlighed efter samme retningslinier som den anden butik. Finansieringen af ombygningen af de to butikker er ikke ens. Ombygningsomkostningerne indgår i andelen i nr. 12 hvorimod omkostningerne i forbindelse med ombygning af nr. 14, blev afholdt af foreningen.
