Foreningens ordinære generalforsamling afholdes
søndag den 9. marts 2025 kl. 10.00
i Frederiksberghallernes selskabslokaler, Jens Jessens Vej 20.
Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, må for at blive opført på dagsordenen indsendes til formanden med forslagsstillerens underskrift senest den 1. februar. Det henstilles, at eventuelle forslagsstillere er til stede på generalforsamlingen.
Aftale vedr. internetforbindelse fornyet
Foreningens aftale med DKTV er fornyet, hvilket fra den 1. marts giver højere hastigheder:
Frem til 1. marts Fra 1. marts
200/200 Mbit/s kr. 119,00 50/50 Mbit/s kr. 69,00
300/300 Mbit/s kr. 149,00 300/300 Mbit/s kr. 119,00
400/400 Mbit/s kr. 199,00 500/500 Mbit/s kr. 149,00
800/800 Mbit/s kr. 239,00 1000/1000 Mbit/s kr. 199,00 (minimum 900/900Mbit)
Uvelkomne gæster i gården
Det sker desværre en gang imellem, at affaldscontainerne gennemrodes. Beboerne opfordres til – så vidt muligt – at undgå, at fremmede smutter med ind i gården.
Foreningens bygningsforsikring
Foreningen forsikring dækker ikke glas- og sanitet. Det er de enkelte beboere, der skal tegne en sådan forsikring, hvis de ønsker denne dækning.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen